Konsultation

Konsultation efter aftale
Mandag kl. 8.00-17.00
Tirsdag – fredag kl. 8.00-15.00

Planlagt konsultation
En konsultation er typisk 15 min. Du kan bestille tid via hjemmesiden på forsiden “Log på selvbetjening” eller du kan henvende dig i lugen eller ringe til vores sygeplejerske. Ved forsikringsattester eller andre attester skal der oftes bruges længere tid. Informer gerne sygeplejersken om hvilke problemstillinger, du søger hjælp til, så vi kan rådgive dig bedst muligt.
Vi anbefaler, at du fokuserer på én eller i hvert fald få problemstillinger, da det kan være vanskeligt at modtage information og vejledning om mange sygdomme på kort tid.

Akut opstået sygdom
Det er ikke længere muligt at komme i åben konsultation.
Ved akut opstået sygdom, der ikke kan vente til en planlagt tid, er det stadigvæk muligt at komme til lægen samme dag.
Ved behov for akut tid hos lægen skal du kontakte klinikken via sms på nummer 42720064 i vores vanlige telefontid mellem kl. 8-12 og kl. 13-14 (dette nummer kan kun benyttes til sms for akutte tider).

Oplys her din fødselsdag, fulde navn og det akutte problem. Så vil sygeplejersken indenfor 15 min. sende dig en sms med en tid til lægen samme dag

Har du ikke mulighed for at sende en sms, kan klinikken stadig kontaktes pr. telefon på nummer 47937033

Åben konsultation for blodprøvetagning
Tirsdage og torsdage kl. 8.00-9.00. Dog kan der være lukket i forbindelse med ferieperioderne. Se under nyheder.

Telefontider
Mandag – fredag kl. 8.00 – 12.00 samt kl. 13.00 – 14.00

Sygeplejersken vil i videst muligt omfang svare på prøve og undersøgelser. Dog vil det i nogle tilfælde ikke være muligt for sygeplejersken at give et fyldestgørende svar. I disse tilfælde vil sygeplejersken aftale, hvordan svaret gives.

Sekretariatets åbningstider
Mandag kl. 8.00 – 12.00 samt kl. 14.15 – 17.00
Tirsdag – fredag kl. 8.00 – 12.00 samt kl. 14.45 – 16.00

I tidsrummet kl. 12.00 – 14.15 har sekretariatet lukket for personlig henvendelse.